Internationalt Team Tilintetgør Chr. Drostens Verdenslammende Covid19-CPR Test. Og Det Gør Også Opfinderen af Testen, Nobelpristager Kary Mullis

 Nya Dagbladet: “ I sin uppdaterade vägledning för bedömning av smittfrihet skriver Folkhälsomyndigheten att PCR-tester inte kan skilja på virus med förmåga att infektera celler och på virus som redan oskadliggjorts av kroppens immunförsvar. Därför kan testerna inte heller avgöra om någon person är smittsam eller inte och ska heller inte användas i detta syfte“.

Flg. er min skrivelse af 02.12.2020 til Sundhedsstyrelsens nye direktør

Kære Henrik Ullum

Dette til orientering.

Et internationalt forskerhold er udkommet med en meget grundig rapport og stempler testen som fuldstændig ubrugelig på 10 punkter, hvert punkt nok til at diskvalificere testen– som også oplevet af Tesla-chef, Elon Musk, der fik taget 4 covid19 tests på samme dag: 2 positive og 2 negative svar = tilfældighedsloven.

(Forskerteamet forlanger Chr. Drostens Eurosurveillance artikel fjernet).

Også opfinderen af PCR-testen har betegnet den som helt uegenet til virussygdomsdiagnostik: Metoden er usprcifik, unøjagtig, tager virus RNA med fra alle mulige tilstedeværende vira (altså også sæsoninfluenza – og forkølelsesvira, der verserer nu og som bidrager til „smittetal“). PCR kan bruges til at bestemme hvadsomhest hos hvemsomhelst“, siger Mullis)

The Portugal News 21.11. 2020: „PCR-testen „er ud over al rimelig tvivl ikke i stand til at fastslå, at et sådant positivitetsresultat faktisk svarer til infektionen af en person med SARS-CoV-2-viruset (covid1)“, sagde appeldomstolen i Lissabon.

Se nedenfor SSIs PCR-Test-metodebeskrivelse: Lutter ubelagte postulater. Vedføjede artikellinks beskæftiger sig ikke med specificitet, nøjagtighed eller reproducerbarhed  af PCR på den anvendte svælgskrabsmetode.

Jeg forstår ikke, hvordan man har kunnet sende ikke bare Danmark – men hele verden ud i siden 2. Verdenskrig uset ulykke på basis af en gal mands, Christian Drostens, PCR-metode, der bevisligt er et fup-nummer.

Og jeg forstår ikke, at SSI på vedhæftede helt uvidenskabelige grundlag har kunnet hoppe med på galejen – se aktindsigtsmateriale.

Sågar oplyste SSI i august i et aktindsigtssvar, at man ikke havde dokumentation for eksistensen af specifikt covid19-virus

D. 13. juli 2020 skrev CDC (USAs Sundhedsstyrelse) i en instruks på s. 39, at „intet kvantificeret covid19 isolat er til rådighed„, hvorfor man afprøver PCR på andre corona- og influenzavira (s.43)

Jeg ved, at du står over for stærke politisk-ideologiske kræfter.
Men ville det dog ikke på en eller anden måde være muligt at modificere ulykken?

F.eks. ved kvantitering af de helt uspecifikke PCR-fund, der også inkluderer sæsoninfluenza og forkølelses vira.
Iflg præs. Trumps corona „zar“, Anthony Fauci, er personer med PCR- tærskel (Ct) på 35 og derover ikke smitsomme.

SSI har en stop-Ct værdi på 38 – men den værdi er vist ikke ubetinget. Tysklands førende virolog, Hendrick Streeck, efterlyser en ny strategi uden smittetal -idet små virusindhold ikke smitter

Biomedical Res. 11. nov. 2020 rapporterer, at Ct. værdier over 33-34 ikke smitter – og at kvantificeringsmetoden er et alternativ

The New York Times og CEBM har set nærmere på den mulighed og finder, at man ved at følge Fauci eller ved at sænke Ct mere – endda til 30 – kunne   nøjes med at isolere 10 % af smittebærere – og holde samfundet åbent

Iflg WHO og Fauci smitter asymptomatiske personer meget sjældent

Der er ikke fundet andre artikler i litteraturen om mundsvælgskrabssikkerheden for PCR end en JAMA-artikel: Træfsikkerhed 32% – dvs. metoden er ubrugelig

Jeg har haft en lang polemik med prof. Allan Randrup Thomsen om dette.
Han var så venlig at bruge sin tid på mine argumenter – men han har ikke sendt mig et eneste link, der har modbevist mine links.

Håber, her er noget du kan bruge i din alt andet end misundelsesværdige position, der vil gøre dig og de andre „sundhedsmyndigheder“ mere og mere forhadte.

Venlig hilsen

Anders Bruun Laursen
pens. overlæge

*

SSI PCR-test-beskrivelse – aktindsigtsmateriale

Klik så „Polymerase Chain Reaction (PCR) tests på SSI“

Diagnostik ifm. covid-19

Når danskerne skal testes for covid-19 foregår det i to spor: samfundssporet via TestCenter Danmark og sundhedssporet på regionernes hospitaler. Her kan du læse, hvordan der testes i TestCenter Danmark, og hvordan Statens Serum Institut (SSI) diagnosticerer for covid-19.

Senest redigeret den 11. november 2020

Samfundssporet sikrer, at danskere uden symptomer eller med milde symptomer kan testes i TestCenter Danmarks teststationer rundt om i landet. Prøverne fra TestCenter Danmarks teststationer analyseres i TestCenter Danmarks analysefaciliteter på SSI. Se afsnittene nedenfor for mere information om, hvordan disse analyser foregår.

Sundhedssporet tester borgere, som er blevet henvist af deres læge, fordi de har mere alvorlige symptomer for covid-19. Borgere med mere alvorlige symptomer skal altid kontakte deres læge, som kan henvise til test, der foretages af regionerne på hospitalerne. Hvis du vil vide mere om test foretaget for personer med symptomer, skal du henvende dig til regionerne.

SSI’s arbejde med dyrkning og sekvensering af ny coronavirus (SARS-CoV-2)

Statens Serum Institut (SSI) dyrker SARS-CoV-2 virus i Instituttets sikkerhedslaboratorium. SSI følger en standard laboratorieprocedure, der er baseret på inokulation af prøvemateriale på Vero-celler (en cellelinje der er velegnet til dyrkning/ isolation af virus), dvs. at materiale fra en test-podning tilsættes en cellekultur. Efter inkubation af cellekulturen undersøges denne ved en mikroskopi for cytopatisk effekt (celleforandringer/ celledød), hvilket indikerer, om der er en infektion af cellerne. For at være sikker på at SARS-CoV-2 er årsagen til infektionen af cellerne undersøges celledyrkningsmediet fra kulturen vha. specifik PCR for SARS-CoV-2.

Dyrkning udføres ikke på alle prøver der indsendes til diagnostik, men kun på udvalgte prøver ifm. forskningsprojekter og karakterisering af virusset.

Et yderligere eksempel på Instituttets fremgangsmåde til karakterisering af virusset er de mange helgenomsekvenseringer, som SSI – i samarbejde med Aalborg Universitet og landets mikrobiologiske afdelinger – har fortaget af SARS-Cov-2 virusstammer, podet fra syge mennesker og dyr rundt om i landet det sidste halve år. Sidstnævnte kan du læse mere om på denne side: „Den nye genetiske kortlægning af SARS-CoV-2/covid-19 virus i Danmark medvirker til at afklare flere udbrud hurtigere“  

Polymerase Chain Reaction (PCR) tests på SSI

Når en borger testes for covid-19, foretages der en svælgpodning. Podningen bliver sendt til Statens Serum Institut (SSI) samme dag, hvor prøven analyseres for SARS-CoV-2 virus. Testen, og metoden bag, kaldes en PCR-test. PCR står for Polymerase Chain Reaction, og er en test, der påviser SARS-CoV-2´s arvemateriale (RNA) i prøven. Den specifikke PCR-test, der anvendes i samfundssporet, er en test, SSI selv har sat op.

PCR-metoden kort fortalt: SARS-CoV-2´s arvemateriale (RNA) omdannes til DNA. Dernæst tilsættes primere, som er små syntetisk fremstillet stykker af DNA, der kun binder til genmaterialet i SARS-CoV-2 virus. På SSI anvender man primere, der knytter sig til E-genet, som anbefalet af WHO og ECDC, idet det er yderst sensitivt og specifikt. Primerne kan ikke binde sig til andre vira og gener, og man sikrer derfor, at der kun tjekkes for infektion med SARS-CoV-2 i testen. Her er to artikler, der underbygger valget af primere mode E-genet:

„Detection of 2019 novel coronavirus (2019-nCoV) by real-time RT-PCR“  i Eurosurveillance
Analytical sensitivity and efficiency comparisons of SARS-COV-2 qRT-PCR i Medrxiv

Når primerne har bundet sig til arvematerialet opformes det, dvs. at SARS-CoV-2’s arvematerialet amplificeres. I testen tilsættes prober med et flourescerende molekyler, der kun lyser op, hvis denne bindes til SARS-CoV-2 arvemasse.

Testen er akkrediteret iht. ISO17025 (akkrediterings nr. 397) af DANAK (det danske myndighedsorgan til kvalitetssikring af diagnostiske tests). SSI deltager i et ekstern kvalitetsprogram, Quality Control for Molecular Diagnostics (QCMD). Instituttet anvender dyrket SARS-CoV-2 virus som positiv kontrol i alle prøveopsæt. På den måde sikres det, at der kan identificeres en positiv og en negativ test hver gang en række tests blive diagnosticeret.

Testens specificitet

Testens specificitet beskriver, hvor ofte, der kommer falsk-positive svar (en personer får besked om, at prøven er positiv, selvom den i virkeligheden er negativ). Både designet, valideringen og udførelse af de diagnostiske PCR-test tilskriver en meget høj specificitet på over 99,9 %. Eksempelvis er der et cut-off for ct-værdier (antallet af cycler der er nødvendigt for påvisning af virus) på 38, hvor falsk positive sædvanligvis har en ct-værdi på omkring 40. I de tilfælde hvor vi har gentestet prøver og/eller sekvenseret dem, er det også vores erfaring, at testen har en meget høj specifitet.

Falsk-positive svar er dog et generelt fænomen der gælder for alle covid-19 PCR-tests. Det kan aldrig udelukkes, at der er enkelte falsk-positive, men det er vurderingen, at det antal falsk-positive svar, der eventuelt måtte være er ganske ubetydeligt, og SSI har da heller ikke kendskab til konkrete falsk-positive svar.

Testens sensitivitet

Testens sensitivitet beskriver hvor ofte, der er falsk-negative svar (en person får besked om, at prøven er negativ, selvom den i virkeligheden er positiv). Det er ikke umiddelbart muligt at udføre større kliniske studier af sensitivitet, idet det, der ikke findes en „facitliste“, man kan kontrollere op imod. De PCR-tests, der anvendes på SSI har dog en høj sensitivitet, idet der opereres med en såkaldt analytisk sensitivitet på ganske få covid-19 RNA-kopier.

Det er i stedet i forbindelse med prøvetagningen, at man finder den største risiko for, at et svar ender som et forkert svar. Derfor er det vigtigt, at prøven tages korrekt, således at tilstedeværende virus i svælget overføres til podepinden, så virusmaterialet er til rådighed for den efterfølgende PCR-analyse.

Herudover er der en række andre ting, der kan påvirke analyseresultatet. Det kan fx være hvilken fase af sygdommen, som personen er i. Der går nogle dage før infektionen er ”slået an” og der er virus tilstede i svælget. En anden faktor er, hvorvidt personen har symptomer. Nogle asymptomatiske personer udvikler ikke på noget tidspunkt af infektionen symptomer (”ægte asymptomatiske” personer) mens nogle prøver tages inden, der udvikles symptomer (”præsymptomatiske” personer). Her er det en generel antagelse at ”ægte asymptomatiske” personer udskiller mindre virus end ”præsymptomatiske” personer. Eftersom, at risikoen for et falsk-negativt svar hænger sammen med virusmængden i personens svælg, så er risikoen for falsk-negative svar er større for ”ægte asymptomatiske” personer, end den er for ”præsymptomatiske” og symptomatiske personer.